Forventningerne til cyklotronen på Bispebjerg Hospital i København er store. Et ambitiøst offentligt-privat innovationsprojekt i samarbejde med GE Healthcare skal optimere redskaber og metoder til at diagnostisere hjertekarsygdomme.

Hjertekarsygdomme er en af de helt store dødsårsager. I Danmark er de den næst hyppigste årsag til dødsfald, og halvdelen af alle borgere over 55 år kan på et eller andet tidspunkt forvente at blive ramt af en hjerte-karsygdom¹. Derfor arbejder det danske sundhedsvæsen på at optimere de diagnostiske redskaber og metoder, som kan medvirke til at opdage tegn på hjertesygdom så tidligt som muligt og dermed bane vej for bedre behandlingsforløb.

Målet er at bruge ”den rigtige hammer første gang,” som ledende overlæge Peter Hovind udtrykker det. Han arbejder på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Vi er meget glade for vorescyklotron, som betyder, at vi nu kan tilbyde patienterne en både hurtigere og bedre udredning. Dermed har vi også mulighed for tidligt at finde den bedste behandlingsmetode eller ’hammer’ til at slå sygdommen ned med. At undersøgelserne kun tager en time eller mindre betyder samtidig, at vi kan udnytte vores personaleressourcer bedre og dermed også foretage flere undersøgelser end tidligere. Vi bliver simpelthen mere effektive,” siger Peter Hovind.

Cyklotronartikel-Bispebjerg-2-beskåret.jpg

Foto fra venstre: Ledende overlæge Peter Hovind, ledende bioanalytiker Anita Larsen og cheffysiker Markus Lonsdale på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

CERN i miniformat

En cyklotron er kort fortalt en partikelaccelerator i stil med det berømte acceleratoranlæg CERN uden for Geneve. Men hvor partiklerne i Schweiz accelererer gennem en 27 km lang cirkulær tunnel, kan cyklotronen i Bispebjerg nøjes med en mere beskeden omkreds på knap 1 meter for at fremstille de radioaktive isotoper, som skal bruges til udredning af hjertepatienter. Det radioaktive materiale kommer i en saltvandopløsning, som sprøjtes ind i patientens blodårer, hvor det som sporstof under PET/CT-scanning fx kan afsløre, om der er forsnævringer i hjertets blodforsyning.

En dråbe radioaktivitet til 2000 patienter

Trods et forventet antal undersøgelser årligt på 2000 eller endnu flere, bliver der ikke tale om radioaktivitet i litervis – slet ikke. Faktisk vil den samlede mængde kun fylde en dråbe, anslår cheffysiker Markus Lonsdale.

”Radioaktiviteten har form af gas, og hvis man fortætter den samlede årlige produktion, vil det kun blive til en dråbe, måske mindre endnu. Når vi skal undersøge en patient i scanneren, producerer vi først den radioaktive gas i cyklotronen, hvorfra den pumpes gennem en slange til en synteseenhed ved siden af PET/CT-scanneren. Her blandes den i en saltopløsning, som vi derpå injicerer i patienten umiddelbart inden undersøgelsen,” forklarer Markus Lonsdale.

"Vi er meget glade for vores cyklotron, som betyder, at vi nu kan tilbyde patienterne en både hurtigere og bedre udredning."

Ledende overlæge, Peter Hovind, Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Halveringstid på 2 minutter

Det skal gå hurtigt. Det radioaktive isotop har en halveringstid helt nede på 2 minutter. Efter 4 minutter er der kun 25 % radioaktivitet tilbage, og efter 10 minutter er mængden så lille, at scanneren knap nok kan spore det længere. Der er også forklaringen på, at denne diagnostik kun kan lade sig gøre, hvis det radioaktive materiale produceres i umiddelbar nærhed af den PET/CT-scanner, hvor patienterne undersøges.

"At undersøgelserne kun tager en time eller mindre betyder samtidig, at vi kan udnytte vores personaleressourcer bedre og dermed også foretage flere undersøgelser end tidligere."

Ledende overlæge Peter Hovind, Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bedre forsyningssikkerhed og mindre stråling

Med hospitalets egen produktion af radioaktivt materiale som sporstof til PET/CT-scanninger er det ikke længere nødvendigt at få alternative radioaktive isotoper, som fx grundstoffet Rubidium, fløjet ind fra USA:

”Hidtil har vi været afhængig af forsendelser fra USA. Det er en lang rejse med mange aktører involveret undervejs, og det kan godt påvirke både pris og forsyningssikkerhed. Med vores egen cyklotron eliminerer vi nu disse usikkerhedsfaktorer og får selv kontrol over hele processen,” siger Peter Hovind.

Ledende bioanalytiker ved afdelingen, Anita Larsen, tilføjer: ”En anden fordel ved selv at producere det radioaktive materiale er, at vi kan arbejde med mindre mængder radioaktivitet. Patienterne udsættes for mindre stråling samtidig med, at de kan komme hurtigere til. Vi kan strengt taget undersøge lige så mange patienter, som vi vil, og hospitalets kardiologer kan på under 1 time få det entydige svar, de ønsker: ’Har patienten hjerteproblemer, ja eller nej?’,” siger Anita Larsen.

Cyklotronartikel-Bispebjerg-3-beskåret.png

Ledende overlæge Peter Hovind og cheffysiker Markus Lonsdale på Klinisk Fysiologisk & Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital ved cyklotronen, der muliggør lokal produktion af radioaktivt materiale til PET/CT-scanninger ikke langt fra afdelingens scanner. Det betyder mindre stråling for patienterne og hurtigere udredning.

Lille, dedikeret og selvafskærmende

Cyklotronen på Bispebjerg Hospital er i modsætning til andre cyklotroner dedikeret til kun at producere radioaktivt materiale, der skal indgå som sporstof ved PET/CT-scanninger.
Samtidig er den væsentlig mindre i størrelse og selvafskærmende, så det ikke er nødvendigt at placere den bag tykke betonmure. Faktisk fylder hele anlægget kun 25 m2 i en lille ny tilbygning ved siden af bygningen med afdelingens PET/CT-scanner.

"En anden fordel ved selv at producere det radioaktive materiale er, at vi kan arbejde med mere lavradioaktive opløsninger. Patienterne udsættes for mindre stråling samtidig med, at de kan komme hurtigere til."

Ledende bioanalytiker Anita Larsen, Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Lærerigt innovationsprojekt

Cyklotronen har været fire år undervejs - fra finansiering og partnerskab med GE Healthcare til den endelige installation på hospitalet, samt efteruddannelse af personalet for at kunne tilbyde den bedst mulige service til patienterne.

”Der har været tale om et innovations-projekt for alle involverede parter. Den slags projekter tager altid tid og giver udfordringer, men vores oplevelse er, at alle har udvist en stor samarbejdsvilje. Det gælder ikke mindst for samarbejdet med GE Healthcare, som har været fantastisk gennem hele forløbet, hvilket også har været en forudsætning for at nå i mål, som vi er er kommet nu. Vi er meget tilfredse,” slutter Peter Hovind.

Personalet på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital scannede de to patienter med O-15-vand den 6. januar 2022. De tester metoden i klinisk brug i den kommende tid.

Virtuel visning af protonstrålen inde i cyklotronen.

Læs mere om vores cyklotroner her.

Cyklotronen på Bispebjerg Hospital er udviklet gennem et offentligt-privat innovationsprojekt i samarbejde med GE Healthcare, som har finansieret en tredjedel af den.

Referencer

[1] Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark, Hjerteforeningen, 2021: https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/